|
|
|
Undersøgelserne har vist, at det er muligt at gennemføre et reelt fremskridt på området lige adgang til læring og kampen mod diskrimination. Dette afsnit indeholder anbefalinger til indsatser og aktiviteter, der kan fremme lige adgang til læring og reducere diskrimination i skolen. Anbefalingerne sætter fokus på, hvordan skoler kan maksimere disse aktiviteters positive effekt.
|
1. |
FORBEREDELSE
|
|
Diskussion og definition af målsætninger
Det er vigtigt, at skolen har en klar ide om, hvad den ønsker at opnå med aktiviteten. Nogle skoler vil eventuelt behandle et specielt og aktuelt problem f.eks. en høj grad af racisme, mens andre skoler ønsker at forebygge problemer. Det er vigtigt, at skolerne undgår symbolske aktiviteter.
|
| |
Analyse af skolens planlægning
For det første skal skolen gøre følgende: Kontrollere pensummet for eksisterende behandling af lige adgang til læring eller diskrimination; klarlægge eventuelle aktuelle styrker eller svagheder med hensyn til at fremme lige adgang til læring; overveje personalets ekspertise og ressourcer; og definere eventuelle hindringer eller muligheder for at fremme lige adgang til læringen.
|
| |
Anvendelse af eksisterende ressourcer
Der findes allerede et bredt spektrum af ressourcer, som kan bistå skoler i at fremme lige adgang til læring og tackle diskrimination. Det kan betale sig for skolerne at kontakte organisationer, deres kommune, amt eller ministerium angående disse ressourcer.
|
| |
Involvering af lokalsamfundet
Udvikling af lige adgang til læring og tackling af diskrimination ligger ikke kun indenfor skolens ansvarsområde. Det kan være nødvendigt for skolen at søge efter eksterne kilder for hjælp, ressourcer og information; det kan være samfundsorganisationer, velgørende institutioner, lokale myndigheder eller universiteter.
|
|
Disponering af tilstrækkelige ressourcer
Arbejdet i forbindelse med lige adgang til læring behøver ikke at koste mange penge eller være enormt tidskrævende. Det er dog vigtigt, at enhver aktivitet både har finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed.
|
| |
Kort varighed mod lang varighed
Kortvarige aktiviteter på området lige adgang til læring og diskrimination kan lykkes, hvis de er del af et større arbejdsprogram. Skolerne bør forsøge at udvikle et langvarigt arbejdsprogram for at opnå højere succes.
|
2. |
TEMAER, DER SKAL OVERVEJES
|
| |
Tackling af alle diskriminationsformer
Selv når en skole sætter fokus på en speciel form for diskrimination eller fordomme såsom racisme eller homofobi, bør den forsøge at medtænke enhver anden type diskriminationen.
|
| |
Lige adgang til læring skal være hovedpunktet i skolens etos og målsætninger
De skoler, som fremmer lige adgang til læring med succes, ser det som et hovedpunkt i deres etos og målsætninger. Lige adgang til læring og kamp mod diskrimination skal implementeres på alle områder i skolelivet og ikke anses som noget, der kan opnås på en eftermiddag.
|
|
Skoleprincippernes betydning
Principper for lige adgang til læring er værdifulde for skoler. Principperne sikrer konsistens i krav og klarhed for enhver i skolesamfundet, hvad angår deres forpligtelse til at opretholde principper. Klare principper kan øge lærernes selvtillid, når de behandler temaer i forbindelse med lige adgang til læring og diskrimination, som af og til kan være følsomme temaer. Det er vigtigt, at alle medlemmer af skolefællesskabet er involverede i udviklingen af principper og at det gives videre til alle, når det er blevet besluttet.
|
|
Pensummets muligheder
Skoler bør finde områder, hvor positive billeder af forskellige grupper, kulturer og identiteter kan inkluderes i pensummet. Temaer om fordomme og diskrimination skal diskuteres i klasseværelset og på tværs af forskellige emner i pensummet.
|
| |
Lige adgang til læring - det er alle ansvarlige for
Alle lærere er ansvarlige for at undervise mod fordomme og diskrimination samt at sikre, at alle elever har samme mulighed for at lære noget. Alle, som tilhører skolefællesskabet, skal involveres i diskussioner om arbejdet med lige adgang til læring.
|
|
Elevernes involvering
Involver eleverne i projektet på et tidligt stadium.
|
3. |
FAKTORER, DER SKAL OVERVEJES
|
| |
At lære gennem oplevelser
Den aktive deltagelse og involvering af målgruppen skal sikres. Direkte kontakt mellem forskellige grupper/kulturer er en af de mest positive måder at bekæmpe stereotyper.
|
|
Ledelse
Succesfuldt arbejde på området lige adgang til læring har brug for stærk ledelse og support, fra skolebestyrelse, lærere og øvrige personale.
|
|
Investering i individer
Skolen skal forsøge at give eleverne selvtillid ved at give dem midler til selv at løse nogle af problemerne.
|
4. |
IMPLEMENTERING
|
|
Planlægning
Der skal laves en plan over, hvor og hvilke aktiviteter der finder sted. Der skal sørges for, at opfølgningsmøder afholdes regelmæssigt.
|
|
Forståelse
Det skal sikres, at alle - elever, lærere, forældre, lokalsamfundet - forstår arbejdet med lige muligheder i skolen.
|
|
Overvågning og evaluering
Det er vigtigt, at skolerne undersøger aktivitetens succes i relation til de målsætninger, der blev fastsat. Dermed styrkes indsatserne og områder hvor mere arbejde er nødvendigt, udpeges.
|
|